Foredrag

Skød du nogen?

I dette foredrag fortæller jeg om mødet mellem veteranen og det civile samfund. Om at forlade Forsvaret og opdage, at man pludselig er den mærkelige herude.

Det handler om at finde ud af, hvad man egentlig kan bruge sine erfaringer fra Forsvaret til, når man ikke længere har uniform på.

Foredraget handler også om de spørgsmål, veteraner møder i det civile. Hvad er det egentlig, de gerne vil vide? Og hvordan fortæller man sin historie, så den handler om mere end krig, våben og PTSD?

Jeg fortæller om kammeratskab, ansvar, disciplin, humor, handlekraft og evnen til at fungere, når tingene bliver svære.

Men også om det, der kan være svært at forklare, når man kommer fra en verden, som de fleste civile kun kender fra film, bøger og nyheder.

Foredraget er en guide til både veteraner og civile. Til veteranen, der skal lære at leve med sine erfaringer i en civil verden. Og til alle andre, der gerne vil forstå, hvad der gemmer sig bag uniformen.

Jimmy Solgaard

De praktiske spørgsmål