den sidste dag i april flytter jeg
ind hos mine forældre i Egtved
jeg har ingenting med
Gitte og Ole giver mig det hele
bare sådan
jeg drøner ud til Hampen Sø
hvor en jordemor engang gik
under
under sædet på scooteren
kan der lige være ni øl
den er næsten lovlig
gruppen kan ikke høre at
jeg synger Cohen på dåsen der
bælter sig henover Helmand imens
jeg spænder i ansigtet men
alle kan høre rampen der falder
sid af højre
jeg er nul
jeg er sytten
jeg er fireogtyve
han gik igennem
et psykedelisk hav af universer
og fandt en ny identitet somewhere
siger den gamle redaktør
forpustet på taget
ned i mikrofonen
der optager 24syv
alt det
jeg normalt går rundt i
rasler
s
a
m
m
e
n
kommunen behandler alle lige
præcis så forvirrende
at ingen har lyst til at være der
vi graver et hul til den døde
vi dækker bunden med taks
k i s t e p a u s e
vi fylder hullet med jord
vi lægger blomster på toppen på tid
jeg mener
inden de efterladte vender tilbage
og mindes et menneske
som nu ligger dernede
med fødderne mod øst
levende
er det
jeg er igen
jeg er enogtredive
jeg er treogtredive
jeg er seksogtredive
skyggen er din ven
siger jeg
læs Alexandra Fuller
siger jeg
det der kan gemmes i fugen
siger jeg
du er bedst uden skæg
siger Hanne
soldat
journalist
anlægsgartner
kærestemand
jeg er for fyrre
til at lede efter mig selv på en scooter
jeg er for fyrre
til skjul og sløring
jeg er for fyrre
til torsdagsfest i Ølholm
jeg er for fyrre
til at skrive langt om længe
jeg er for fyrre
til at sige at det
jeg ikke dør af
gør mig stærkere fordi
tit har jeg bare levet lidt mere
en
to
fyrre
bare sådan
