Kammerater
du var engang en del af et kompagni
en deling
en gruppe
det var en helt særlig samling originaler
lad os nu bare være ærlige
I oplevede alle mulige ting sammen
på øvelser
på vagt
på skydebanen
på Kuffen
på bilen
på buffen
i dagslys og i mørke
og så endelig under
missionsorienteret uddannelse
inden I landede derude et sted – sammen
I havde det samme tøj på
I løste de samme opgaver
I sov i de samme poser
I spiste af de samme poser
I sked i de samme poser
I oplevede de samme fede ting
I oplevede det samme lort
Inden I fløj hjem igen
og fik et nyt liv
hver for sig