Hvad jeg lærte, da jeg var soldat

Da jeg var soldat, lærte jeg, at de fleste krigsfilm er fyldt med fejl. Jeg lærte, at hvis jeg kan se fjenden, så kan han også se mig. Jeg lærte, at hunde er immune overfor tåregas.

Og jeg er ikke nogen hund.

Jeg lærte at tale lavt og aldrig hviske, fordi det er nemmere at høre. Jeg lærte, at forkortelsen ENDEX betyder weekend og tørre bukser.

Jeg lærte at fryse for alvor. At være sulten for alvor. At være træt for alvor. Og jeg lærte, at alle soldater har én ting tilfælles, som er vigtigere end alt andet:

Koffein.

Jeg lærte, at det eneste, man kan bruge en pistol til, er at kæmpe sig tilbage til den riffel, man aldrig nogensinde skulle have smidt.

Jeg lærte, at vagten har magten, at skyggen er min ven, at Danmark har verdens kraftigste håndgranat, og jeg fandt aldrig ud af hvorfor.

Jeg lærte at løbe rundt i Urkok Bjerge og skyde med løs ammunition i det, der må have været Danmarks dyreste rollespil, og jeg lærte alle de forkortelser, Hæren er fyldt med, og jeg kan dem endnu: BSO, PMV, LMG, KSN, KANÆVEJFOSKI, FALKUSE.

Jeg lærte, at når en soldat er udsendt, er det altid værst for dem derhjemme, og jeg lærte, hvordan man løber fem kilometer efter en nat på Blue Bell i Varde fuld af shots og dårligt strip.

Man løber langsomt.

Jeg lærte, at MUG ikke altid er en dårlig ting. At man aldrig kan få grej nok. At nok er nok, når chefen siger det. At hvis man har en NOK, så kan man se i mørke, og det kan man også med en pik i panden.